SDR. KONGERSLEV KIRKE3372soenderkongerslev

Kor og skib er romanske og opført af granitkvadre. Kirken er oprindelig indviet til Vor Frue. Ved en omsætning af murene i 1500-tallet forsvandt alle spor af syddøren og af de oprindelige vinduer.

Hele kirken har blytag, men har tidligere haft skifertag.

Det ottekantede tårn er fra 1590’erne. Det er opført af kvadersten forneden og derover af teglsten. Der glamhuller i alle fire verdenshjørner. Tårnet er bekostet af Niels Juul til Kongstedlund. Hans far havde opført et ottekantet kirketårn på Astrup kirke 1542.

I 1683 solgte staten kirken til Lindenborg, som i 1700-tallet videresolgten den til ejerne af Kongstedlund. O. 1850 købte gårdmændene i sognet den. Den blev selvejende i 1914.

Klokken er fra slutningen af 1400-tallet. Den bærer indskriften »help ghot unde maria unde sunteio hannes« Hjælp Gud og Maria og hellige Johannes. På klokkelegemets øverste del findes et relief forestillende Skt. Mauritius stående i en skrævende stilling med glorie om hovedet, rustning og kappe. I højre hånd holder han lansen med fanen og i venstre et skjold.