Mod, kærlighed og humor

 

Af Ninni Gjessing

I et af de sidste interviews med Karen Blixen bliver hun spurgt om, hvilke råd hun vil give et ungt menneske, der måtte komme til hende og spørge om, hvorledes man bør leve.

’Jeg vil nævne tre ting’, siger hun, ’mod skal der til i et menneskeliv, der skal kærlighed til, og det sidste er humor, som er nødvendig for at kunne klare tilværelsen.’
Det er egentlig nogle fine ting, hun nævner, den gode Blixen, og jeg vil føje lidt til i forlængelse af, at pastoratets konfirmander netop er blevet konfirmeret.

Betydningen af at kunne se Guds herlighed, eller vi kan kalde det livets forunderlighed og øjeblikkets dyrebarhed. Det var også noget af det, der lød til de unge på konfirmationsdagen dels i Sønder Kongerslev dels i Nørre Kongerslev kirke medio maj.

F.eks via budskabet fra den danske film ’Ernst og lyset’, som i sin tid blev nomineret til en Oscar filmpris.
Den handler om sælgeren Ernst, der er på vej hjem i bil efter en forretningsrejse, irriteret er han over, at hans mobiltelefon ikke virker, og i radioen lyder det, at der i disse dage er et mystisk og underligt lys over København. Da Ernst holder for rødt lys, stiger pludselig en fremmed mand ind i bilen. ’jeg er den gen -komne Kristus’, siger han. Ernst lader sig ikke påvirke af det, og lidt senere stiger den fremmede ud af bilen. Mobiltelefonen virker igen, og Ernst ringer hjem til sin kone, og fortæller om alt det, han har solgt på rejsen og om hvor irriterende det var, at mobiltelefonen ikke virkede. Han fortæller slet ikke om det mærkelige lys eller om den fremmede, der satte sig ind i bilen og sagde, at han var den genkomne Kristus. Ja, han havde vel knapt bemærket det.
En anden fortælling vi hørte i forbindelse med konfirmationen var H.C. Andersens klassiker ’Nattergalen’.

Om hvordan kejseren af Japan sender en kunstig nattergal fyldt med guld, sølv og ædelstene til kejseren af Kina med ordene om at modtage denne som intet er sammenlignet med den virkelige nattergal, der bor dybt i haven hos kejseren af Kina. Men ved hoffet bliver man særledes begejstret for den kunstige fugl, for den synger på faste tider efter trisser og lodder, hvorimod den levende nattergal i haven i højere grad gør som det passer den. Som vi kender eventyret, ved vi dog, at det netop er den frie fugls frie ageren, der i virkeligheden til slut bliver dyrebar for kejseren.

At have øjne, der kan se Guds herlighed. I én af læsningerne til konfirmationsdagen, hørte vi fra Ezekiels Bog om det at have og at få hjerter af kød og ånd i stedet for af sten, - at kunne lade sig røre, at have medfølelse, indlevelse og empati, - at det tillige er vigtigt for et menneskeliv.
Vi hørte også om det at være fulgt af Gud. At det lyder til den enkelte i dåben, og det gentages ved konfirmationen, - at Gud er med os alle vore dage. At livet kan være som en labyrint med krogede og snørklede veje, med genveje, omveje og blindgyder, men som i den store gulvlabyrint i Charters Domkirken i Frankrig ender man i midten af labyrinten, hvor Kristus er afbilledet, - som et symbol på det at høre Kristus til.

Vi ønsker konfirmanderne alt godt i deres liv og færden, og jeg tænker, at Blixen har ret i, at der også skal mod, kærlighed og humor til at klare et menneskeliv.